Forskning og Videnskab

Jeg faldt over denne artikel på lemmy. Den er utrolig velskrevet og præcis, så jeg kraftigt at læse den. Det er naturligvis ikke noget studie, men anektodisk set, har jeg oplevet det samme.

Gennem tests med en hud stand-in har en trio af fysikere fra Danmarks Tekniske Universitet rangeret de typer papir, der har størst sandsynlighed for at give paper cut. I en artikel offentliggjort i Physical Review E har Sif Fink Arnbjerg-Nielsen, Matthew Biviano og Kaare Jensen testet skæreevnen og omstændighederne involveret i paper cuts for at sammensætte deres rangliste.

Artikel mm. kan findes her https://github.com/Jensen-Lab/PhysicsOfPaperCuts

Artiklen refererer til en debat mellem to forskere fra Aarhus Universitet, hvor emnet om forskningsintegritet og uafhængighed i forbindelse med erhvervssamarbejder bliver diskuteret. Havbiolog Stiig Markager udtrykte kritik på P1 Debat om, at forskere kan blive påvirket af økonomiske interesser, hvilket han mener kan føre til biased forskningsresultater, især når store beløb er involveret. Ole Hertel, prodekan ved Aarhus Universitet, svarede med at forsvare universitetets praksis, hvor han understregede, at der er strenge retningslinjer og juridisk bindende kontrakter for at sikre forskningsfrihed og uafhængighed. Markager svarede tilbage i et debatindlæg og fastholdt, at økonomiske incitamenter kan påvirke forskningen.

Artiklen, Game Changer: Exploring the Role of Board Games in the Lives of Autistic People, er tilgængelig som Open Access.

Hvor blev neandertalernes Y-kromosom af?

Jenny Graves, æresprofessor i genetik, diskuterer, hvorfor moderne mennesker ikke har arvet Y-kromosomet fra neandertalere. Mens Homo sapiens-genomet indeholder fragmenter af neandertal-DNA, mangler Y-kromosomet, som bestemmer det mandlige køn.

Neandertalerne og moderne mennesker adskilte sig for mellem 550.000 og 765.000 år siden og mødtes igen for omkring 47.000 år siden, hvor krydsning fandt sted. Det meste neandertaler-DNA findes stadig i moderne mennesker, undtagen Y-kromosomet.

Forskellige teorier foreslås:

1. Neandertalernes Y-kromosom kan have haft skadelige mutationer.
2. Det kan være blevet tabt gennem evolutionære processer.
3. Parringsmønstre kan have påvirket overlevelsen af Y-kromosomet.
4. Ifølge Haldane’s regel kan hybrid afkom have lavere fertilitet, især hanner med forskellige kønskromosomer.

Y-kromosomet kan have udviklet sig hurtigt og fungeret dårligt sammen med moderne menneskers gener, hvilket førte til dets forsvinden. Dette kan også have bidraget til adskillelsen af neandertalere og moderne mennesker som separate arter.

Det kan man vel egentlig godt forstå nogle forskere ikke er så glade for.

Clemens told The Bookseller : "I only found out about this via word of mouth in the past few days. I was shocked that they had not publicised this more widely to their authors, as the use of AI and LLMs is a prominent concern for academic researchers today."

Fra artiklen:

Forskerne bag det nye studie har sammenholdt resultaterne fra tre enorme amerikanske sundhedsundersøgelser. Undersøgelserne strækker sig over 20 år og inkluderer næsten 400.000 sunde amerikanere, der ikke havde alvorlige kroniske sygdomme.

I løbet af de 20 år døde cirka 165.000 af deltagerne. Studiet viser, at de, der tog multivitamin, ikke levede længere end dem, der ikke gjorde.

Men generelt anbefaler hun, at kosttilskud i form af mineraler og vitaminpiller tages i samråd med lægen.

»Man skal ikke bare tage kosttilskud, man skal gøre det, fordi man har behov for det.«

Og direkte link til studiet: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2820369

1. Emne:

   • Sammenhængen mellem kulturelle aktiviteter og social status i Danmark.

2. Baggrund:

   • Artiklen bygger på et nyt studie, hvor danskere har rangeret forskellige kulturelle aktiviteter efter deres opfattede sociale status.

3. Hovedpunkter:

   • Kulturaktiviteter fungerer som signaler for social status.
   • Traditionelle finkulturelle aktiviteter (som opera og golf) vurderes til at have høj status.
   • Massekulturelle aktiviteter (som heavy metal og boksning) vurderes til lavere status.

4. Metode:

   • Studie med cirka 3.000 danske deltagere.
   • Deltagerne rangerede 60 forskellige kulturaktiviteter inden for seks livsstilsdomæner: musik, mad, scenekunst, fritid, sport og litteratur.

5. Resultater:

   • Der er bred enighed blandt danskere om, hvilke aktiviteter der har høj og lav status.
   • Uanset økonomiske, sociale og demografiske karakteristika deler danskere det samme statushierarki.

6. Eksempel (musik):

   • Opera (7,3) og klassisk musik (7) vurderes til høj status.
   • Pop (5,4) og RnB (5,2) vurderes til middel status.
   • Rap (4,5), schlager (4,4) og heavy metal (4,3) vurderes til lav status.

7. Konklusion:

   • Kulturaktiviteter kan opdele mennesker i statusgrupper, og disse grupper er bredt anerkendt i befolkningen.
   • Der er behov for flere studier på tværs af lande og over tid for at forstå kulturelle statushierarkier bedre.

8. Forbehold:

   • Resultaterne kan variere i andre lande og historiske perioder.
   • Flere kulturaktiviteter og livsstilsdomæner kunne give mere detaljerede resultater.